Om keramikken
Materialer
Al keramik fra HvidbergKeramik er fremstillet i stentøj — et robust og tæt materiale der brændes ved høj temperatur. Det giver en holdbar og vandtæt overflade der er egnet til daglig brug.
Glasurer og fødevaresikkerhed
Alle emner er brændt som højbrændt stentøj og glaseret med fødevaresikre, blyfrie glasurer.
Jeg arbejder med kombinationer af forskellige glasurer for at skabe de unikke farver og overflader, der kendetegner mit håndlavede keramik. Selvom man inden for keramikverdenen aldrig kan give en teoretisk garanti uden laboratorietest af hver enkelt kombination, har Fødevarestyrelsen ikke fundet eksempler på, at kombinationer af godkendte, blyfri glasurer er blevet vurderet som ikke-fødevaresikre efter brænding.
Glasurerne testes løbende for holdbarhed, syrebestandighed og crazing for at sikre egnethed til daglig brug.
Pleje og brug
- Opvaskemaskinesikker - emner med guld vil dog blive slidt over tid
- Ovnsikker
- Mikrobølgeovnssikker
- Fryser
Håndlavet — derfor er hvert stykke unikt
Keramikken formes ved hjælp af forskellige teknikker — håndbygning, drejning, støbning og kvætsning. Uanset metode er hvert stykke skabt og behandlet i hånden, hvilket betyder at der vil forekomme små variationer i form, farve og glasur.